Skoletjenesten
Skoletjenesten laver rollespil, brætspil og oplæg til grundskoler, ungdomsuddannelser og højskoler m.fl., der er med til at give eleverne forståelse for verdenssituationen og internationale forhold. Alt sammen med udgangspunkt i FN's arbejde med klima, udvikling, menneskerettigheder samt fred og konfliktløsning - og ikke mindst Verdensmålene.
Skoletjenesten består overvejende af unge frivillige, der brænder for at give eleverne en forståelse for FN og internationale forhold - og ikke mindst en bevidsthed om den globale verden, de er en del af. Da det er frivillige kræfter har vi ikke et bookingsystem - og ej heller mulighed for at rykke ud på besøg alle dage, men kontakt os, så finder vi ud af det: fnforbundet@fnforbundet.dk
Find den skoletjeneste, der ligger nærmest dig - og læs mere her om hvad de enkelte skoletjenester tilbyder i øjeblikket:
Har du haft besøg af Skoletjenesten, vil vi blive glade for, hvis du vil hjælpe os til at blive bedre ved at udfylde dette evalueringsskema.