Hvad sker der i toldkrigen, og hvordan hænger det sammen med WTO?

Baggrund: Toldkrig og stigende spændinger 

I de seneste år har vi set en række lande indføre eller true med nye toldsatser på bestemte varer. Mest iøjnefaldende er konflikten mellem USA og flere store handelspartnere (fx Kina og EU), hvor begge sider har hævet toldsatser på hinandens varer. Det kaldes ofte en “toldkrig”, fordi landene gensidigt forsøger at ramme hinandens eksport – og dermed hinandens økonomier. Dynamikken i en sådan ’toldkrig’ er, at det land, der starter med at indføre ny told, fremprovokerer modsvar fra ’angrebne’ lande.  

Når et land pludselig indfører en ny eller højere told på varer, bliver de importerede varer dyrere. Det gør det sværere for udenlandske virksomheder at sælge deres varer i det pågældende land. Som modtræk kan det ramte land lægge modsvarende told på forskellige varer fra det første land. Sådan kan der opstå en lavine af hævninger og modhævninger af told, der påvirker forbrugere og virksomheder verden over. 

Toldkrigen mellem store handelspartnere skyldes i høj grad uenighed om fair konkurrence regler og gensidige forpligtelser. World Trade Organisation (WTO) udgør stadig det vigtigste globale forum til at sikre, at handelskonflikter løses på baggrund af fælles regler – men systemet udfordres, når store lande vælger at handle ensidigt og stejle fronter mødes med modtold. Trods sine nuværende svagheder er WTO fortsat rammen for at sikre mere stabilitet, gennemsigtighed og retfærdig konkurrence i verdenshandelen. 

Her er baggrunden.  

GATT: Det oprindelige regelsæt 

GATT (General Agreement on Tariffs and Trade) blev oprettet i 1947 for at skabe fælles spilleregler for handel med varer. Formålet var at nedbringe toldsatser og undgå, at enkeltlande frit kunne rejse handelshindringer, der kunne bremse samhandlen og skade verdensøkonomien. 

• Grundidéen var at sikre mere forudsigelige rammer for alle parter.
  

• GATT blev gennem årene udvidet og forhandlet i flere omgange (kaldet “forhandlingsrunder”), så flere lande tiltrådte, og flere sektorer blev omfattet. 
   

WTO: Organisationen der afløste GATT 

I 1995 trådte World Trade Organization (WTO) i kraft og overtog GATT’s rolle som den centrale handelsorganisation. WTO har pr. august 2024 i alt 166 medlemslande. WTO arbejder for: 

1. Fælles regler for samhandel med varer, tjenester og intellektuelle rettigheder. Samhandel med alle tre kategorier (varer, tjenester og rettigheder) er væsentlige for et samlet billede at et lands handelsbalance med andre lande. 
   

1. Klare principper som fx “mestbegunstigelse” (når et land giver toldfordele til ét WTO-land, skal det som udgangspunkt give samme fordel til alle andre WTO-lande) og “national behandling” (importerede varer skal behandles på linje med indenlandske varer).
   

1. Tvistbilæggelse, så lande kan klage over hinanden og få en dom, hvis de mener, at en modpart bryder WTO-reglerne. 
    

Hvad sker der, hvis et WTO-medlemsland hæver tolden? 

• Bindende toldsatser: Hvert land har et maksimalt niveau for toldsatser, de har lovet ikke at overskride (såkaldte “bounds”). 
   

• Undtagelser: Et land kan i visse tilfælde hæve toldsatser midlertidigt (fx på grund af særlige sikkerhedshensyn), men denne begrundelse mødes ofte med skepsis fra de øvrige parter, fordi den kan misbruges som påskud for protektionisme, dvs. at landet ensidigt vil beskytte sine egne interesser. 
   

• Retaliation: Hvis man mener, at et andet land bryder reglerne ved at hæve tolden uberettiget, kan man gå til WTO’s tvistbilæggelsessystem eller selv indføre “gengældelsestold” for at skabe balance – men det kan hurtigt skabe en opadgående spiral af toldsatser (jf. ’toldkrigens’ dynamik). 
   

Hvem følger reglerne – og hvem gør ikke? 

I princippet har alle WTO-medlemmer skrevet under på at overholde organisationens regler. Når fx USA eller Kina hæver tolden på hinandens varer, forklarer de ofte, at det enten skyldes et brud fra den anden side eller “national sikkerhed”. De lande, der rammes, svarer med modtold og de argumenterer med, at de blot forsvarer deres økonomiske interesser i den opståede situation. 

Hvorvidt landene rent faktisk bryder WTO-reglerne, bliver først endeligt afklaret, hvis sagerne vurderes af en uafhængig paneldomstol inden for WTO. De seneste år har det dog været svært at få disse sager endeligt afsluttet, blandt andet fordi WTO’s ankeinstans (Appellate Body) har manglet nye dommere og dermed har været delvist lammet. 

Hvorfor betyder det noget for Danmark og FN-forbundet? 

• Økonomi og arbejdspladser: Toldkrige kan koste arbejdspladser og skabe usikkerhed i eksportvirksomheder, også i Danmark. Højere told betyder dyrere varer – til skade for forbrugere og virksomheder både i og uden for Europa.
  

• Internationalt samarbejde: WTO blev dannet netop for at forhindre ensidige told stigninger og fremme stabilitet i verdenshandelen. Uden respekt for fælles regler kan spændingerne eskalere og svække den globale økonomiske vækst. udvikling.
  

• FN-forbundet og handelspolitik: FN-forbundet i Danmark arbejder for global dialog og fredelig konfliktløsning. WTO’s tvistbilæggelse er et redskab til at løse konflikter uden at ty til konfrontation eller politisk pres. 
   

Hvad kan man holde øje med fremover? 

• Fortsatte forhandlinger: Om USA, Kina, EU m.fl. kan finde fælles fodslag uden at indføre nye toldsatser. 

• Italesættelse af konflikten: Om USA accepterer at handelsbalancen skal opgøres for alle tre hovedområder under WTO (varer, tjenester og rettigheder) – i stedet for kun at fokusere på varer – som isoleret set giver USA et større underskud overfor EU og Kina.  
  

• WTO’s tvistbilæggelsessystem: Om man får genetableret en velfungerende ankeinstans, så organisationens afgørelser kan fremstå som endegyldige og respekterede.
  

• Handelsaftaler: Flere lande laver regionale eller bilaterale aftaler for at sikre sig selv bedre handelsbetingelser, hvis WTO-processer bremses.
  

• Politiske skift: Valg og nye regeringer kan ændre handelsstrategier og enten dæmpe eller øge risikoen for told krige. 
   

Billede: UN Photo/Jean Marc Ferré