Demokratiet er globalt hårdt presset

Det er en menneskeret at kunne deltage i beslutninger i sit land, direkte eller via frit valgt repræsentanter. Det står skrevet i Verdenserklæringen om menneskerettigheder (artikel 21) og d. 15. september er udnævnt til FN-dag til fremme af demokrati.  

Virkeligheden er imidlertid, at 34 procent af verdens befolkning lever uden valgret og at yderligere 38 pct. lever i lande, hvor valgretten ikke eller kun i begrænset omfang er reel. Og for de resterende 28 pct. af verdens befolkning er der ofte pres på de demokratiske muligheder. Det mener i hvert fald ”Varieties of Democracy”, V-Dem, som samler data om alverdens lande. 

Demokratiets tilstand er ikke let målbart, men V-Dem, som har base i Sverige, ser blandt andet på valgregler, retsgarantier, pressefrihed, ytringsfrihed og adgang til uafhængig information. 

I rapporten som har navnet: ”25 Years of Autocratization – Democracy Trumped?” sammenlignes især med situationen i 2004 – altså for 20 år siden. Da blev det konkluderet, at 51 pct. af verdens befolkning levede i et demokrati, en andel som nu er faldet til 28 pct, bl.a. fordi Indien har skiftet status ud fra målemetoderne. 

I rapporten kategoriseres 91 lande som autokratiske og 88 som demokratiske. Så også målt på lande er de ”ikke-demokratiske” nu i flertal. 

Der måles også på, hvor mange lande der gør fremskridt, og hvor mange der har tilbagegang i demokratiets tilstand (se fx side 6 i rapporten). Hvor der i 2004 generelt var gode nyheder, ser det helt anderledes ud nu. Der er dog undtagelser, idet fx Polen har vist fremskridt de seneste år, mens Grækenland omvendt vurderes at have udviklet sig negativt. 

Skrevet af:

Ole Olsen 
FN-forbundets menneskeretsudvalg