Klimarapporterne er tydelige, eksperter er bekymrede, men kan politikerne enes?

Foto: Pexels/ Frans van Heerden

‘Nogle dele af verden brænder. Nogle steder drukner, og mennesker overalt kæmper for at klare sig og i mange tilfælde for at overleve – især og altid de fattigste og mest sårbare,’ siger Inger Andersen i en pressemeddelelse i forbindelse med rapporten ‘Emissions Gap Report 2024: No more hot air … please!’  

Fra den 11. til den 22. november mødes verdens ledere til COP-29 i Baku i Aserbajdsjan. Vigtigheden af klimadebatten kan ikke understreges nok. Det viser de seneste rapporter, som foreligger både borgere og verdenspolitikere. Alligevel er der drastisk frafald i deltagelsen på topmødet; netop nogle af de lande, der bidrager mest til den globale opvarmning, har meldt afbud.  

På trods af dette fremhæver eksperter stadig nødvendigheden af at handle på baggrund af de seneste videnskabelige data. Aktuelt er landene ikke på vej mod målet om at holde temperaturstigningen under 1,5 eller 2 grader, men snarere mod 3,1 grader. Desuden ‘absorberede havet omkring 3,1 millioner TWh varme, svarende til cirka 18 gange verdens samlede energiforbrug’ i 2023.  

‘For første gang bemærker rapporten [State of the Cryosphere Report 2024, red.] en voksende videnskabelig enighed om, at smeltende iskapper i Grønland og Antarktis, blandt andre faktorer, kan bremse vigtige havstrømme ved begge poler, med potentielt alvorlige konsekvenser for et meget koldere Nordeuropa og større stigninger i havniveauet langs den amerikanske østkyst.’  

Klimakrisen forventes ikke kun at påvirke miljøet, men også at skabe større flygtningestrømme både i og uden for Europa. Blandt de danske politikere til stede ved topmødet er også statsminister Mette Frederiksen (S), som udtalte: ‘Jeg fornemmer både europæisk og internationalt, at der er en risiko for, at folk begynder at gå baglæns nu, fordi der er så mange kriser, og der er så mange udfordringer på vores vej.’  

Klimakrisen har været alvorlig i længere tid, men det begynder at knibe, når lande nu selv oplever øgede oversvømmelser, storme og hedebølger. FN’s generalsekretær António Guterres pointerer også den absolutte nødvendighed af at handle. Han siger: ‘Bevis A: 2024. Med den varmeste dag nogensinde og de varmeste måneder nogensinde er det næsten sikkert, at dette bliver det varmeste år nogensinde og en mesterklasse i klimaforandringernes ødelæggelser.’  

En ting er de allerede blevet enige om på topmødet: CO2-kreditter. Rige lande finansierer klimaprojekter i de fattigere lande. Det er ofte dem, der bliver ramt hårdest af klimaforandringer, og samtidig dem, der har været mindst forurenende. Der er delte meninger om konceptet med CO2-kreditter. Ved første øjekast lyder det meget fornuftigt, men der henvises også til, at man ikke skal købe sig fra sit ansvar. Bekymringen går på, at lande vil investere andre steder i verden, men være mindre ambitiøse i at leve op til klimamålene i deres eget land. Hvordan en stor del af landene vil omsætte CO2-kreditterne, må der ses på i fremtiden.  

Flere statsledere holder tale på COP29; det svinger fra ros til eget land, kritik af dem, der ikke deltager, og stor bekymring for de lande, der lige nu oplever konsekvenserne af den fremskridende globale opvarmning. Danmark har blandt andet indgået et samarbejde med Marokko og udvider arbejdet med Kenya. Ifølge TV2 vil samarbejderne bunde i dansk rådgivning om grøn strøm.

Der er altså pres på statslederne for at finde en holdbar løsning til COP29. 

Følg med på COP29's egen YouTube-kanal her og læs mere om COP-29 her.