Israel og Hamas-konflikten: Et tilbageblik på det seneste år

Foto: UNRWA

 

Et år er gået siden Hamas' terrorangreb mod Israel. Et angreb, der kastede Mellemøsten ud i en krig og Gaza ud i en humanitær katastrofe.

Her kommer et kort overblik over, hvad der blandt andet er sket i den seneste tid.

Den 7. oktober angreb Hamas i Israel, hvor 1,250 mennesker døde. Samme dag tog Hamas yderligere 250 gidsler. Tidligt om morgenen var der allerede blevet affyret over 5.000 raketter mod Israel. Israel svarede igen med angreb i Gazastriben. Om aftenen blev der meldt om 232 døde og 1.697 sårede i Gaza.

FN’s generalsekretær António Guterres sagde få dage efter angrebet, at volden 'ikke kommer i et vakuum', men 'voksede ud fra en lang konflikt med 56 års besættelse og ingen politisk ende i sigte.' Samtidig gjorde han det meget klart, at intet legitimerer terrorangrebet den 7. oktober. 

Den 13. oktober modtog befolkningen i Gaza informationer om, at over 1 million mennesker skulle forlade den nordlige del af Gaza og evakueres til den sydlige. Efter at Israel havde fokuseret på luftvåben, startede den 27. oktober israelske angreb med landtropper. Efter at kampene fortsatte, blev Israel og Hamas enige om en midlertidig våbenhvile den 21. november. Denne holdt omkring en uge, før kampene startede igen.

 

Humanitære korridorer og nødhjælp

Tidligt i konflikten lukkede Israel for forsyninger ind i Gaza. World Food Programme (WFP) anmodede dengang om humanitære korridorer for at sende forsyninger såsom mad, vand, elektricitet og brændstof til Gaza. Nødhjælpsorganisationerne gav udtryk for faren for en humanitær krise.

I slutningen af oktober stemte FN’s Generalforsamling for resolutionen 'Beskyttelse af civile og opretholdelsen af retlige og humanitære forpligtelser'.

15. november - Sikkerhedsrådet vedtog en resolution, der krævede løsladelsen af alle gidsler og en humanitær pause samt korridorer. 

16. december - På mediet X skrev Guterres: 'Jeg har lige ageret under paragraf 99 af FN’s Charter – første gang i min tid som generalsekretær. Vi står over for en stor risiko for kollaps af det humanitære system i Gaza. Jeg opfordrer Rådet til at hjælpe med at undgå en humanitær katastrofe og appellerer for en erklæret humanitær våbenhvile.' 

I januar kommer der anklager mod UNRWA-medarbejdere frem om deltagelse i terrorangrebet den 7. oktober 2023. Anklagen om, at FN’s medarbejdere kunne have været tilknyttet Hamas, får Philippe Lazzarini, som er UNRWA's generalkommissær, til at fyre de 12 anklagede medarbejdere og starte en undersøgelse. De alvorlige anklager har fået nogle af landene til at trække deres støtte til UNRWA tilbage. 

Senere vil der på grund af den lange krig og det dårlige sundhedsvæsen blive fundet polio i prøver. I september 2024 bliver der gennemført en stor aktion, hvor 640.000 børn skal vaccineres.

 

Internationalt samfund og ICJ

Sydafrika går til Den Internationale Domstol (ICJ), da de mener, at Israel har brudt Folkedrabskonventionen. Det er Den Internationale Domstol i Haag, der skal afgøre, om Sydafrika får medhold. At blive dømt for folkedrab er alvorligt, men også svært at bevise.

Senere afgør ICJ, at Israel skal sikre, at der ikke begås folkedrabshandlinger, og at den humanitære situation skal forbedres i Gaza. Der udstedes dog ikke nogen våbenhvile. 

Den 19. juli 2024 offentliggør ICJ deres 'advisory opinion', hvor det fastslås, at Israels besættelse af palæstinensiske områder er ulovlig. Generalforsamlingen reagerer den 18. september 2024 på denne afgørelse ved at stemme om en resolution, hvor der blandt andet står skrevet, at Israel skal trække sig tilbage inden for de næste 12 måneder. 

 

Krig og politik

Ifølge Reuters bliver den 1. april den iranske ambassade i Damaskus ramt, og det formodes, at det kan have været Israel, der stod bag den militære aktion. 

Den 13. april svarer Iran med den første direkte militære aktion mod Israel. Alle missiler og droner bliver afværget, og ingen dør i dette angreb.

I april stemmer Sikkerhedsrådet også om, hvorvidt Palæstina skal anerkendes som en selvstændig stat. Selvom der var flertal for forslaget, nedlagde USA veto og stoppede dermed processen. Både den palæstinensiske talsmand og den israelske repræsentant udviste dyb utilfredshed.

Den 20. maj udtaler Karim A.A. Khan fra Den Internationale Straffedomstol (ICC), at han har ansøgt om arrestordre mod tre Hamas-ledere, Yahya Sinwar, Mohammed Diab og Ismail Haniyeh, samt Benjamin Netanyahu og Yoav Gallant for både krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Der skal nu vurderes, om anmodningen skal godkendes.

Den 31. juli dræber Israel formodentlig en Hamas-leder i Iran ved et luftangreb. USA har taget afstand fra handlingen og understreger, at de ikke har været involveret. Kort tid inden skal Israel også have dræbt Fuad Shukr, som er et højtstående medlem af Hizbollah. 

 

Menneskerettigheder

I rapporten fra Den Uafhængige Internationale Undersøgelseskommission om de Besatte Palæstinensiske Områder, inklusive Østjerusalem, og Israel beskrives det, at både palæstinenserne og israelerne har lidt under de sidste mange måneders krig og terrorangrebet den 7. oktober 2023.

Den 7. oktober blev der begået brud på både international humanitær ret (IHL) og international menneskeret (IHRL) i det sydlige Israel.

Kommissionen finder også, at ’Israels militæroperation fra den 7. oktober […] har begået krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og brud på IHL og IHRL.’

Der er endvidere alvorlige bekymringer over kvinders sikkerhed i krigstider. Både israelske kvinder og palæstinensiske kvinder skal have været udsat for seksuel vold og overgreb. 

 

For at få mere information om konsekvenserne af krigen, læs her.