GF UN Photo
9. september 2024

FN: Ny konvention om cyberkriminalitet på vej

 Foto: UN Photo

’Denne konvention er et stort og skælsættende skridt mod den første multilaterale antikriminalitets-traktat i over 20 år og den første FN-konvention mod cyberkriminalitet på et tidspunkt, hvor trusler i cyberspace vokser hurtigt.’

Sådan lød det fra UNODC’s direktør Ghada Waly, efter det lykkedes en komité, nedsat af FN’s generalforsamling for tre år siden, at få udarbejdet et udkast til en ny konvention om cyberkriminalitet.

UNODC står for United Nations Office on Drugs and Crime og har stået for at samle alle bidrag ind. Udkastet til konventionen er lavet med input fra civilsamfundet, universiteter og den private sektor.

En konvention mod cyberkriminalitet er vigtig, fordi teknologien har skabt mulighed for en ny og langt mere bredspektret form for kriminalitet end før set, og det mulighederne bliver ikke mindre som tiden går. Det drejer sig om alt fra terrorisme til narkotikahandel, menneskehandel, smugling af migranter, våbenhandel og meget mere. Udkastet til konventionen giver værktøjer, der vil forbedre mulighederne for internationalt samarbejde og for at håndhæve loven, yde teknisk bistand og skabe rammer, som forhindrer cyberkriminalitet i at eskalere.

UNODC er med rette stolte og tilfredse med at have understøttet forhandlingsprocessen og bistå som sekretariat for konventionen. De vil fortsat yde teknisk assistance til medlemsstaterne, mens alle samarbejder om at sikre digital sikkerhed og at digitale platforme ikke bruges til at udøve kriminalitet.

Der har dog også været kritiske røster forud for det endelige udkast. Blandt andet Human Rights Watch har udtrykt bekymring om den nye konvention vil true ytringsfriheden og andre elementære menneskerettigheder. 

Det forventes at udkastet bliver godkendt af generalforsamlingen senere på året.

Læs hele pressemeddelelsen her. 

Du kan læse hele udkastet til konventionen her.