Kun én Moder Jord
Foto: FN-forbundet
Denne internationale Moder Jord Dag d. 22. april 2023, er en opfordring til handling for at beskytte vores Moder Jord. Vi er afhængige af naturen for vores overlevelse - naturen giver os vores ilt, regulerer vores vejr, bestøver vores afgrøder og meget mere! Lad os ikke tage denne jord for givet.
Der er et pressende behov for at beskytte de mange økosystemer, der udgør vores miljø. Vores økosystemer er under angreb – vi ser store klimaforandringer og naturkatastrofer forårsaget af stigende temperaturer, såsom skovbrande, oversvømmelser og frygtelige storme.
Dette påvirker også dyre- og plantearter, der er i fare for at uddø på grund af tab af levesteder. Vi står nemlig over for en tredobbelt planetarisk krise– klimaforandringer, forurening og tab af biodiversitet – som truer menneskers velvære og overlevelse verden over.
Det er vores pligt at tackle denne krise - vi skal forbedre samfund og økonomier for at beskytte vores Moder Jord, eneste jord - så vores hjem kan bevares og opretholdes. Det skal vi huske os selv på – for der er nemlig kun en Moder Jord.
For at blive klogere på klimakrisen kan du læse den nye klimarapport af FN’s Klimapanel IPCC her.