Debatindlæg: Vold mod kvinder kan aldrig forsvares
Grafik: Pixabay/Mohamed Hassan
- Næsten 75 år efter vedtagelsen af Verdenserklæringen om menneskerettigheder, er kampen for kvinders rettigheder desværre fortsat en nødvendighed. Der er mænd, der endnu ikke har forstået, at både kvinder og mænd er »født frie og lige i værdighed og rettigheder«, som det hedder i Verdenserklæringens artikel 1.
Sådan skriver Ole Olsen, medlem af FN-forbundets menneskeretsudvalg i et debatindlæg, der blev bragt i Jyllandsposten i forbindelse med FN’s dag for afskaffelse af vold mod kvinder 25. november. En dag, der i øvrigt også markerede starten på UN Women’s kampagne ’16 Days of Activisme against Gender-Based Violence ’
Resten af debatindlægget fortsætter således:
Der er en bredt støttet FN-konvention fra 1979, som skal sikre kvinders rettigheder. Men der er specifik opmærksomhed på et fortsat alvorligt problem, nemlig at mange kvinder udsættes for vold, og en særlig FN-dag, den 25. november, er dedikeret til dette spørgsmål. If. FN har hver tredje kvinde været udsat for fysisk vold mindst én gang, og hver time dræbes mindst fem kvinder i verden af familiemedlemmer. Dette er selvsagt helt utilladeligt.
På europæisk plan har problemet fået sin egen konvention i regi af Europarådet. Denne trådte i kraft i 2014 og er blevet ratificeret af 37 lande og underskrevet af yderligere otte. Den hedder i daglig tale Istanbul-konventionen, da dens vedtagelse fandt sted i den tyrkiske storby i 2011.
Men Tyrkiet har i 2021 vendt konventionen ryggen og meldt sig ud med begrundelsen, at konventionen ikke respekterer landets traditioner og kulturelle værdier. Det er et argument, som er svært at forstå endsige acceptere, men det illustrerer, at mange af verdens lande eller i hvert fald deres ledere nu sætter spørgsmålstegn ved menneskerettighedernes universelle gyldighed.
Jeg tror ikke, at der er kvinder og piger derude, som synes, at vold imod dem er i orden og et udtryk for bevaringsværdige kulturelle traditioner. Der bør ikke sættes det mindste spørgsmålstegn ved kvinders og pigers universelle ret til at være fri for vold og tvang – fra familie eller fra myndigheder.
86 pct. af alle kvinder lever ifølge FN i lande uden at være direkte lovmæssigt beskyttet mod kønsbaseret vold – og i de fleste lande findes der ikke institutioner, hvor voldsramte kvinder og piger kan søge beskyttelse eller hjælp. Det er ikke godt nok.
Danmark har for nylig vedtaget en ny udenrigspolitisk strategi, hvor ordet ”pragmatisk” indgår i overskriften, og hvor der øjensynligt er lagt op til i mindre grad end tidligere at ville insistere på overholdelse af menneskerettighederne.
Men indsatsen mod vold mod kvinder skal ikke være ”pragmatisk”, den skal bygge på nultolerance. Det skal gælde i udenrigspolitikken, og det skal gælde i Danmark, hvor vold mod kvinder også fortsat forekommer i betydeligt omfang.