"Danmark var blandt de oprindelige 51 lande, der underskrev FN-pagten tilbage i 1945 og har gennem alle årene været en stærk stemme for internationalt samarbejde til fremme af et regelbaseret internationalt samfund, fredelig løsning af konflikter, menneskerettighederne og meget, meget mere af det, som FN står for.
I dag, lørdag 29. maj, er FN’s ”internationale peacekeepers dag”, som markeres flere steder i landet, bl.a. på Kastellet i København, hvor Danmarks Veteraner afholder en parade til ære for og anerkendelse af de danske veteraner fra FN’s fredsoperationer i verden.
De danske bidrag til FN’s fredsarbejde har gennem årene været betydeligt, når det drejer sig om at stille soldater og politifolk til rådighed for de fredsbevarende missioner.
Desværre er disse bidrag gennem de seneste år blevet stærkt reduceret på begge områder. P.t. er der ingen danske politifolk at finde i missionerne.
Globalt leder FN for nærværende fredsbevarende missioner i 12 lande, fortrinsvis i Afrika, med en samlet tilstedeværelse på omkring 95.000 soldater, politi og civilt personel. Ofte med livet som indsats, arbejder disse peacekeepers utrætteligt for at opretholde fred, beskytte civilbefolkningen, sikre at humanitære forsyninger når frem til nødlidende, bekæmpe terrorisme, fremme forsoning og meget mere.
Kun forholdsvist sjældent bemærkes dette vigtige arbejde blandt vores politikere og i medierne.
Disse missioner løser selvfølgelig ikke alle verdens konflikter, og slet ikke hvis eller når stormagterne i FN’s sikkerhedsråd ikke kan blive enige om, hvad der skal gøres, om noget. Tænk blot på Syrien eller Yemen.
Ikke desto mindre er FN’s fredsarbejde en vital del af opretholdelsen af fred og stabilitet i verden.
Regeringen annoncerede for nylig, at Danmark er kandidat til medlemskab af sikkerhedsrådet for perioden 2025-26 – for første gang siden 2006.
Det er meget prestigefyldt at være et af Rådets 15 medlemmer, og man har indflydelse på, hvordan tingene udvikler sig globalt, har ellers uhørt adgang til stormagterne, og kan være med til at sætte nye dagsordener.
Alt i alt et godt sted at være for et lille land i det store internationale samfund.
Der er konkurrence om at blive valgt til sikkerhedsrådet af FN’s generalforsamling, og man skal overbevise forsamlingens øvrige 192 medlemmer om, at netop ens eget land vil være i stand til rent faktisk at udrette noget.
Her forventes det, at kandidatlandet ikke blot lover at gøre dette eller hint, men konkret har vist interesse for og opbakning til sikkerhedsrådets arbejde gennem en længere periode.
Det vil derfor styrke chancerne for at opnå valg, hvis Danmark allerede nu øger sine bidrag, f.eks., gennem større troppebidrag, som per 31. marts 2021 kun udgjorde 13 personer, og udstationering af dansk politi i fredsmissionerne. Øgede bidrag til det civile arbejde med at konsolidere freden efter konflikt vil ligeledes være vigtige, ligesom forslag til nye initiativer til forbedring af FN’s indsatser kan være med til at sikre en plads omkring bordet.
Danmark har de nødvendige ressourcer til at gøre dette, og det er derfor blot et spørgsmål om politisk vilje på Christiansborg.
Danmark har allerede et godt renommé i FN. Men der skal mere til for at blive valgt.
Regeringen har som bekendt for nylig udnævnt den tidligere udenrigsminister Kristian Jensen til særlig repræsentant med ansvar for at sikre Danmarks plads i rådet. Sammen med de dygtige embedsfolk i udenrigsministeriet skulle han have den rette profil til at overbevise de øvrige medlemslande om, at Danmark er deres tillid værdig – men han skal have noget konkret at byde ind med."
Læs også: FN-dagen for fredsbevarende styrker