Status på menneskerettighederne i Danmark
Af Ole Olsen, medlem af FN-forbundets menneskerettighedsudvalg
FN’s Menneskerettighedsråd, hvor Danmark er medlem til og med 2021, gennemfører løbende ”eftersyn” af alle landes overholdelse af menneskerettigheder. Hvert land bliver efterset med 4-5 års mellemrum. Grundlaget er oversigter fra landene selv, fra FN’s komiteer og fra menneskeretsinstitutter og NGO’er.
Processen kaldes Universal Periodic Review (UPR) og Danmark er lige nu på vej til den tredje gennemgang, siden mekanismen blev indført. En rapport som 26 NGOer, herunder FN-forbundet, er fælles om, er netop sendt til Geneve.
De emner, der er taget op i rapporten, er udtryk for et valg blandt flere mulige emner, hvor der kan stilles spørgsmålstegn ved, om Danmark gør det godt nok. Der er både civile og social rettigheder med i rapporten, som indeholder over 40 anbefalinger til forbedring.
FN-forbundet har selv spillet ind med et krav om, at virksomheder, især når de handler eller arbejder i andre lande, skal blive mere omhyggelige med at sikre, at de ikke direkte eller indirekte medvirker til krænkelser. Konkret foreslås, at UN Guiding Principles on Business and Human Rights tages med som reference, og det foreslås også, at Danmark bør forpligte flere virksomheder til at rapportere om procedurer og eventuelle problemer.
For FN-forbundet har det også været vigtigt, at Danmark igen opfordres til inkorporering af konventioner og ratifikation af de, som Danmark i princippet har tiltrådt. Det gælder konkret konventionen om tvungne forsvindinger og konventionen om beskyttelse af migrantarbejdere.
På det retspolitiske område påpeges igen, at Danmark har en usædvanlig udbredt anvendelse af varetægtsfængsling. Faktisk udgør varetægtsfængsling (som er fængsling, før en domstol har taget stilling til skyld/uskyld) over 35 pct. af alle årlige fængselsbeslutninger.
Et nyt punkt er den såkaldte ”Ghetto-lovgivning”, hvor der på konkrete punkter stilles spørgsmålstegn, fx ved om herkomst er et sagligt kriterium og ved at tilknytning til et sådant udsat boligområde kan udløse højere straf.
Flygtningeområdet fylder igen meget i rapporten. Der peges bl.a. på karenstiden på familiesammenføring for flygtninge med midlertidigt status og på den ganske lave integrationsydelse som områder, hvor der ikke fuldt ud leves op til menneskerettighederne. Et særligt afsnit handler om vilkårene for afviste asylsøgere, herunder forholdene på udrejsecentrene.
Et emne som fylder mere i rapporten end sidst er køn, særligt regler ved kønsskifte og vilkår og rettigheder for personer, som ikke er hverken mand eller kvinde, men har en anden kønsidentitet.
Rapporten, som kan læses i sin helhed her, vil i selve UPR-processen ofte blive brugt som inspiration til andre lande, når de på selve den offentlige behandling i Rådet skal stille spørgsmål til Danmark. Det er aktuelt berammet til at ske 6. maj næste år. Det skal dog ikke afholde fra, at der også i mellemtiden gøres noget ved problemerne.