Der er lang vej endnu

Af Ole Olsen 

Den nye udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), har meddelt, at Danmark nu vil genoptage modtagelsen af kvoteflygtninge - efter tre års stop. Det er positivt, men lidt for tidligt at blive helt tilfreds.

For det første forlyder det, at der i år kun vil blive modtaget 30 flygtninge på denne måde. Det er ikke meget, når det tidligere var 500 pr. år, hvilket i øvrigt er meget færre, end de øvrige skandinaviske lande tager imod.

Kvoteflygtninge er flygtninge, som FN's flygtningeorganisation, UNHCR, har vurderet har behov for asyl og ikke har andre muligheder end at blive genbosat i et andet land end de flygtede fra - de har ikke udsigt til at vende hjem. Aktuelt har UNHCR visiteret ca. to millioner mennesker til genbosætning, og det kniber gevaldigt med at få lande til at tage imod et rimeligt antal. Sidste år var det kun ca. 80.000, altså et ret lille antal i forhold til den lange kø.

Så der er behov for, at Danmark og andre lande åbner for flere kvoteflygtninge end tidligere - kvoteflygtninge er blandt de mest udsatte og trængende flygtninge. I den globale flygtningeaftale der blev vedtaget i slutningen af 2018, var der et generelt løfte fra FN's medlemslande om at få systemet med kvoteflygtninge til at virke bedre - altså at lande skal tage imod et større antal end nu.

Midlertidig asyl er en misforståelse

Blandt de ændringer i udlændingepolitikken der med socialdemokratiske og borgerlige stemmer blev vedtaget i begyndelsen af 2019 - det såkaldte paradigmeskifte - var det en meget væsentlig ændring, at flygtninge kun skulle have midlertidig asyl de første mange år.

Dette var i sig selv et betænkeligt skifte i måden at modtage flygtninge på, men helt absurd var det, at det også gjaldt kvoteflygtninge. De er netop karakteriseret ved, at der ikke er nogen rimelig sandsynlighed for, at de kan vende hjem til deres oprindelsesland.

Så hvis Danmark vil være en ordentlig og positiv medspiller i FN's arbejde med kvoteflygtninge, handler det både om antal og om at give dem fast opholdstilladelse med det samme. Disse mennesker som kommer til Danmark har allerede levet under midlertidige forhold i årevis. Vi kan ikke byde dem at skulle leve i yderligere otte år med delvis pakket kuffert.

Så jeg ser frem til, at der i forbindelse med en genoptagelse og gerne kraftigt øget modtagelse af kvoteflygtninge også sker en ændring i, hvilken asylstatus de vil få, så de hurtigt kan finde fodfæste i det danske samfund.

UN Photo/ Martine Perret. Debatindlægget er bragt på Sjællands Nyheder den 5. august 2019