Smilets by lægger navn til en UNECE konvention

(UN Photo / R Marklin)

Konventionen sætter fokus på samarbejdet mellem myndigheder og offentligheden. Den skal fremme offentlighedens deltagelse i miljøprocesser der berører os alle, og er verdens første internationale konvention om borgeres miljørettigheder. Den sætter desuden lighedstegn mellem menneskerettighederne og borgernes rettigheder til viden om miljøet, og forudsætter at alle borgere har ret til at vide, om deres miljørettigheder bliver krænket af virksomheder. Den forudsætter gennemsigtighed og ansvarlighed for virksomheders forurening og sociale ansvar.

Århus-konventionen er ratificeret og underskrevet af 47 lande, hovedsageligt fra Europa. UNECE står bag initiativet, men konventionen er senere hen blevet indført i EU lovgivningen, og medlemslandene forpligter sig dermed til implementeringen af de 3 grundpiller i konventionen.

Den første grundpille er adgang til miljøoplysninger for borgerne. Det kan ske gennem f.eks. oprettelsen og implementeringen af forureningsregistre, sådan at borgere kan holde sig opdateret med, hvor forureningen kommer fra og hvor den havner henne. Det kan også ske gennem anvendelsen af andre elektroniske informationsværktøjer, og formålet er at give borgerne indsigt i de forestående problematikker og udfordringer på miljøområdet, samt at holde virksomheder ansvarlige for forurening ved produktion.

Den anden grundpille i konventionen drejer sig om borgeres ret til at deltage i beslutningsprocesser. Det tæller blandt andet områder som GMO anvendelse i EU, og formålet er at fremme offentlighedens deltagelse i politiske processer og internationale fora. Med samarbejde og inddragelse af alle, både myndigheder og civilsamfundet, kommer vi længst.

Den sidste grundpille i konventionen er offentlighedens ret til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. Virksomheder kan holdes ansvarlige for forurening, såfremt offentligheden, enkeltpersoner, ngo'er eller andre mener at regler for forurening bliver brudt.

For at overse at disse regler bliver overholdt af de lande der har underskrevet, blev der i EU regi oprettet en såkaldt Compliance-komite. Den allerøverste, bestemmende instans er dog stadig EU-domstolen.

Christian Friis Bach, generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp og daværende leder for FN's Økonomiske Kommission for Europa, kaldte det et stort skridt i indsatsen for miljøforbedringer da konventionen trådte i kraft. Konventionen erkender desuden et ansvar overfor fremtidige generationer, og stadfæster at bæredygtig udvikling kun kan opnås hvis alle interessenter er involveret.

Du kan læse meget mere om Aarhus-konventionen på hjemmesiden.