Ingen enighed i Sikkerhedsrådet om Syrien
UN Photo / Manuel Elias
Angrebet på de syriske militærbaser skulle, efter USA's ord, have været udelukkende målrettet Syriens brug af kemiske våben. Det skal derfor ikke ses som en involvering i borgerkrigen af USA. USA rapporterer at ingen civile er blevet ramt af luftangrebene, men FN kan ikke bekræfte den påstand.
Syrien og Rusland benægter stadig brugen af kemiske våben, og kalder det for en opdigtet historie, der maskerer de egentlige grunde til USA, Frankrig og Storbritanniens angreb på baserne. Lørdag indkaldte Rusland så til et hastemøde i Sikkerhedsrådet for at få Rådets tilslutning til en fordømmelse af luftangrebene, men fandt ingen opbakning, og således synes den kaotiske og noget impulsive adfærd blandt Rådets medlemmer at fortsætte, til trods for generalsekretær António Guterres' formaning til medlemslandene:
"The Security Council has primary responsibility for the maintenance of international peace and security. I call on the members of the Security Council to unite and exercise that responsibility. I urge all Member States to show restraint in these dangerous circumstances and to avoid any acts that could escalate the situation and worsen the suffering of the Syrian people."
Søndag ankom et internationalt hold af eksperter fra OPWC, Organisation of Prohibition of Chemical Weapons, i Damaskus. Deres uafhængige mission i Syrien, der endegyldigt skal afgøre, hvorvidt Syrien sidste lørdag benyttede sig af kemiske våben på civile eller ej, påbegyndtes således søndag, og resultatet ventes offentliggjort snarest muligt.
Du kan læse hele FN's sammendrag af mødet fra i lørdags her.