FN’s sikkerhedsråd lander i Københavns lufthavn
Når FN's sikkerhedsråd lander i København fredag, for at fortsætte til Sverige til en uformel mødeweekend, er der håb for øget dialog og tilnærmelse mellem nogle af de globale konflikters hovedaktører.
Den tidligere generalsekretær for FN, svenskeren Dag Hammarskjöld, købte få år før sin død Backåkra, en gård i Skåne med udsigt til Bornholm. Backåkra bliver rammen for et historisk møde i FN's Sikkerhedsråd, når rådet for første gang holder et retreat i Sverige; normalt holdes de i Greentree Estate i New York.
Det vil være en passende ramme for en stor og svær mødedagsorden, der forventes at indeholde både klimaspørgsmål og konflikten i Syrien. Men før forhåbningerne sættes for højt, er det vigtigt at huske Dag Hammarskjölds ord: "FN blev ikke skabt for at bringe menneskeheden i himlen, men for at redde den fra helvede".
Her et billede fra Sikkerhedsrådets retreat sidste år på Greentree Estate.
UN Photo/ Eskinder Debebe