Samarbejdets svære kunst og Brexit

Af Ole Olsen, medlem af FN-forbundets bestyrelse

Samarbejde mellem lande har aldrig været nemt, og at finde den rigtige form er stort set umuligt. Hvor FN i langt de fleste spørgsmål kun kan vedtage, hvad ingen lande er imod, er der i EU-traktaten indbygget, at lande kan stemmes ned. At det er en anstødssten, vidner folkeafstemningen i Storbritannien om.

Det kunne som aktiv i FN-forbundet være fristende at konkludere, at FN-modellen er bedre end EU-modellen, men det vil være for simpelt. Hvor vi på den ene side ikke bryder os om at blive stemt ned, kræver vi på den anden side effektiv og hurtig handling. Vetoretten i FN's Sikkerhedsråd har i mange sammenhænge vist sig at stå i vejen for handling, og konsekvensen har været, at borgere i verden er blevet svigtet.

Opgaverne består

Vi befinder os ikke i en situation, hvor politikere kan vælge internationalt samarbejde fra, hvis de har befolkningernes bedste for øje. Borgere og virksomheder indretter sig på tværs af grænser, og fællesskabets repræsentanter - regeringerne - må under de vilkår tage vare på samfundsinteresser, herunder sikre sig, at ingen kan unddrage sig fx beskatning og retsforfølgelse ved at krydse grænser.

Flygtninge og andre vil komme til Europa, uanset om man i EU samarbejder på den ene eller den anden måde. Politikker kan indrettes forskelligt, men man kan ikke stemme verdens problemer væk, uanset at det kunne være bekvemt. Mere kunne have været gjort for at løse dem, hvis der fx var større international enighed om en fælles politik over for aktørerne i Syrien, og om hvordan man sikrer alle en bæredygtig udvikling.

Folket mod eliten?

Afstemningsresultatet i Storbritannien er også blevet udlagt som en lige venstre til eliten. Uden helt at vide, hvordan jeg skal definere "elite", har jeg svært ved at se, at embedsmænd i EU eller FN i større grad end "samfundets top" i enkelte lande skulle udgøre en elite. Derimod er det meget synligt, at vi ser øget ulighed på mange områder, hvilket skaber vrede.

Men at gøre EU eller FN synonyme med eliten er en misforståelse. Nok kan ledelser og bureaukrater, også lokalt, synes at have misforstået deres opgave, men de handler dog generelt på et mandat fra regeringer, som har flertallet af vælgerne bag sig. Jeg er selv mere bekymret for den elite, som fx udgøres af de 62 milliardærer, som ejer halvdelen af verdens formuer. At få noget gjort ved de forhold, der har gjort dette muligt, er om noget en international opgave for FN og for EU, som nu får mindre indflydelse på Storbritanniens finanscentrum og dets 10 oversøiske skattely.

Ingen, som håber på en bedre verden, bør tolke brexit som et nej til internationalt samarbejde. Nok er der behov for at prøve at arbejde på en ændret måde, men samarbejde i FN og i EU er lige så nødvendigt i morgen, som det var i går.

Debatindlægget er bragt i Jyllandsposten tirsdag den 28. juni 2016