Verden er af lave

Verden er af lave.

I Sydsudan risikerer 4 mio. mennesker at rammes af hungersnød, og op mod 2.5 million at blive flygtninge, mens konflikten i Syrien har medført 140.000 døde og bragt en tredjedel af befolkningen på flugt.

Trafficking, vold mod kvinder og knægtelse af ytringsfriheden er blot nogle af de tusindvis af menneskerettighedskrænkelser, som hver dag foregår over hele kloden.

Klimasystemets opvarmning er utvetydig, og siden 1950'erne er mange af de observerede ændringer uden fortilfælde i nyere tid. Atmosfæren og havene er blevet varmere, mængderne af is og sne er reduceret, havniveauet er steget, og koncentrationen af drivhusgasser er øget.

For 70 år siden var verden også af lave.

Krig og folkemord hærgede store dele af verden, og det anslås at omkring 60 millioner mennesker blev dræbt i løbet af 2. verdenskrig.

Som svar på ragnarok tog de allierede initiativ til dannelsen af en verdensorganisation, der skulle:

• frelse kommende generationer fra krigens svøbe,

• bekræfte troen på fundamentale menneskerettigheder, på menneskets personlige værdighed og værd, på mænds og kvinders såvel som store og små nationers lige rettigheder,

• at fremme sociale fremskridt og højne levevilkårene under større frihed

Med andre ord, de tog initiativ til oprettelsen af FN, de Forenede Nationer.

Hvad skal vi så tage initiativ til, i vores verdens væren af lave?

Et nyt FN, eller et demokratiernes FN, er ikke svaret.

Nej, vi skal genopdage betydningen af multilateralt samarbejde, genopdage vigtigheden af global dialog, genopfinde FN som rammen for løsninger af verdens udfordringer.

Det betyder bl.a. :

• at vi skal finde måder at fortsætte arbejdet med at udvikle FN's koncept "Responsibility to Protect" samt begrænse enkelte landes vetoret i FN's Sikkerhedsråd, så f.eks. konflikten i Syrien ikke får lov at fortsætte,

• at genskabe relevansen af internationale klimaforhandlinger i regi af FN, så et nyt COP-15 i København 2009 kan undgås,

• at respektere spillereglerne i forbindelse med FN's Universal Periodic Review, hvor landenes overholdelse af menneskerettighederne er til eksamen hvert fjerde år

• at overholde og gennemføre de konventioner og internationale aftaler, vi har tilsluttet os og forbedre dem der er

Verdens lande gør det ikke alene. Hvad der er brug for er et globalt folkemøde.

Et folkemøde, hvor regeringer, politikere, embedsfolk, erhvervsliv, folket og folkets organisationer - civilsamfundet - mødes, og i fællesskab definerer problemer, sammenstykker fakta, diskuterer løsninger og beslutter hvordan løsningerne gennemføres.

FN kan godt være rammen for dette globale folkemøde, hvis vi gør op med en struktur etableret i 1945, og en kultur, der ikke anerkender, at verden er blevet for kompleks til, at regeringer alene kan overskue tingene og slet ikke alene kan gennemføre nødvendige tiltag.

Folkets deltagelse er nødvendig, både direkte og via folkelige organisationer, hvilket disse fire dage på Bornholm er et levende eksempel på.

Ligesom vi på søndag tager hjem og arbejder videre lokalt, skal vi også tage hjem og arbejde globalt.

Vi gør det, fordi mellemfolkelig forståelse er nødvendig.

Vi gør det, fordi vi tror på globalt ansvar.

Fortsat godt Folkemøde.