Et tilfredsstillende resultat fra Rio+20 topmødet til sommer er i fare

New York/København den 22. marts 2012

Repræsentanter fra verdens lande er i denne uge samlet i FN New York for at forhandle om klodens fremtid, nærmere bestemt, hvad der skal komme ud af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Brasilien i juni (Rio+20). Rio+20 topmødet kommer til at samle en stor del af verdens statsledere for at tage beslutninger om hvordan, der sikres en mere miljømæssig og social bæredygtig udvikling globalt. Men ambitionerne for topmødet er alt for små, siger danske miljø- og udviklingsorganisationer i 92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling, der er til stede ved forhandlingerne i New York.

EU må feje for egen dør

"Det er dybt foruroligende, at opleve landenes manglende forståelse for, at det haster at ændre den globale udvikling i mere bæredygtig retning. Landene siger, at de gerne vil gøre noget ved problemerne, men forsøger samtidig at undgå, at ændre deres egne ubæredygtige politikker", siger Troels Dam Christensen, koordinator for 92-gruppen, der følger forhandlingerne i New York.

"Et godt eksempel er EU, der taler pænt om grøn økonomi, men som samtidig ikke vil røre ved sine egne ligtorne i form af ikke-bæredygtige landbrugs-, fiskeri- og biobrændstofpolitikker. EU må få orden i eget hus, hvis man vil tale med troværdighed på Rio+20", udtaler Jan Søndergaard, politisk rådgiver i Greenpeace.

Styrket indsats på landbrug og fødevaresikkerhed er nødvendig

Der forhandles blandt andet om, hvad der skal ske indenfor vigtige områder som energi, landbrug og fødevaresikkerhed, vand, have og skove. Men på de fleste af disse områder er der meget langt til de tilstrækkelige, konkrete beslutninger.

"Sult kan udryddes og løsningen til et mere retfærdigt og bæredygtigt fødevaresystem ligger lige for. Omstil til økologiske landbrugsmetoder og sørg så for, at kvindelige småbønder får samme adgang som mænd til kredit, jord, og rådgivning" siger Kirsten Hjørnholm Sørensen, politisk rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke. "Men de store rige lande ønsker ikke at opgive deres styrkeposition på landbrug - EU, USA, Australien og New Zealand ønsker at brødføde verden frem for at sætte fattige mennesker i stand til at brødføde sig selv."

De rige lande skal leve op til deres ansvar om støtte til udviklingslandene

De rige lande er meget utilbøjelige til at tale om deres ansvar for at hjælpe de fattige lande i omstillingen til bæredygtig udvikling. Det gælder ikke mindst, når det drejer sig om økonomisk støtte. "Forhandlingsteksten er meget svag, når det kommer til, hvor pengene skal komme fra. Alligevel forsøger bl.a. EU at slette tekst om økonomisk støtte fra de rige til de fattige lande til at udvikle bæredygtig energi" udtaler Marianne Werth, senior rådgiver hos WWF Verdensnaturfonden. "Bæredygtig og vedvarende energi er afgørende for verdens fattige, og det er helt utilstrækkeligt, at de rige lande på den måde forsøger at undgå at yde den nødvendige støtte."

EU må bakke op om nyt globalt bæredygtighedsråd

Også i forhold til at skabe nye institutioner, der skal sikre en forstærket indsats for bæredygtig udvikling, halter det. EU-landene kan bl.a. ikke blive enige om at støtte et nyt globalt bæredygtighedsråd i FN. "Et nyt stærkt bæredygtighedsråd i FN er vigtigt", udtaler Torleif Jonasson, generalsekretær i FN-forbundet fra New York. "EU må derfor afklare sin holdning, og i løbet af de kommende dage blive enig om at bakke op om dette, ellers risikerer muligheden at gå tabt".

Som EU-formandskabsland har Danmark en nøglerolle i Rio+20 forhandlingerne. Den danske delegation gør en god indsats for et mere ambitiøst resultat, men holdes på flere områder tilbage af andre lande i EU-kredsen, lyder det fra de danske NGOer. Der er derfor behov for, at Danmark kaster alle kræfter ind for at forbedre EU's position bl.a. på ovenstående emner.

Hvad er på spil

Udfordringerne er store. Her 20 år efter den oprindelige Rio-konference om miljø og udvikling, er det ikke lykkedes at skabe de nødvendige fremskridt for bæredygtig udvikling på globalt plan. Skovene fældes stadig, den biologiske mangfoldighed forsvinder fortsat med alarmerende hast, havene er endnu mere overudnyttede og klimakrisen er for alvor blevet en realitet.

Samtidig vokser uligheden. Op mod en milliard mennesker sulter, og over en milliard lever fortsat i ekstrem fattigdom. De fattigste 40 procent tegner sig for kun 5 procent af den globale indkomst. De rigeste 20 procent for tre fjerde dele. De rige landes ressourceforbrug er generelt vokset støt siden 1992, i stedet for det modsatte. Og nu vil vækstøkonomier som Kina og Indien, også have deres retmæssige andel, mens verdens befolkning er på vej mod 9 mia. i 2050.

Det betyder, at verdens befolkning i 2030 skal bruge mindst 45 procent mere energi, 30 procent mere vand og 50 procent mere mad end i dag, ifølge rapporten fra FN's højpanel for bæredygtighed, der kom i februar.

For yderligere information kontakt:

Troels Dam Christensen, koordinator, 92-gruppen, +45 21 72 79 57, tdc@92grp.dk

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et netværk af 22 danske udviklings- og miljø-organisationer, se www.92grp.dk