1. januar 0001

Den historiske klimaftale som verdensledere underskrev sidste år i Paris, er trådt i kraft.

Ministre og diplomater fra hele 191 lande underskrev ved COP21 i Paris en historisk klimaaftale, hvis formål er at sikre en reducering af menneskeskabte klimaforandringer. Dét kan bl.a. opnås ved at sørge for at temperaturen i verden ikke stiger med mere end to grader frem mod år 2100 - og helst kun 1,5 grader.

Klimaaftalen træder dog først i kraft, når mindst 55 lande, som tilsammen står for mindst 55 procent af den globale CO2-udledning, har ratificeret den. Det betyder, at det absolut er nødvendigt med, at et antal af klodens store CO2-udledere - heriblandt Indien, USA og Kina - tiltræder aftalen, før den bliver juridisk bindende. Kina står for næsten hele 20 % af verdens samlede CO2-udledning, mens USA står for cirka 18 %. Til sammenligning står Danmark for cirka 0,15 % af verdens samlede udslip.

 

Indien & EU om bord

Med tilslutningen fra Indien den 2. oktober 2016, som aftalens tredjestørste udleder af CO2, er aftalen ratificeret af 62 lande som tilsammen udleder 52procent af det globale CO2-udslip. Med tilslutningen af EU, vil aftalens bestemmelser begynde at være gældende for aftalens parter, da begge kriterier for ikrafttræden vil være opnået.

En ratifikation betyder, at nationerne indfører aftalen i lovgivningen. Det vil sige, at landene, hvert andet år skal rapportere til FN, om hvordan det går med at gennemføre planerne. Derudover, skal landenes egne klimaplaner, hvor de selv fastsætter målene, opdateres hvert femte år. Selvom  aftalen først gælder fra 2020, bliver der allerede i 2018 foretaget den første vurdering af landenes tilslutning.