1. januar 0001

Frie og fair valg er en universel værdi

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen den 26. august udskrev valg til afholdelse i dag var det nok en velovervejet beslutning, men det var nok et tilfælde, at han netop havde valgt den internationale FN-dag for demokrati.

Af Tue Magnussen,
medlem af FN-forbundets bestyrelse

I 2007 besluttede FN's 46. generalforsamling, at medlemslandene hvert år skulle markere og fejre den internationale dag for demokrati, der blev erklæret som "en universel værdi der bygger på menneskers frie vilje til at afgøre deres egne politiske, økonomiske og sociale kulturelle system og muligheden for at kunne deltage i alle livets aspekter".

I Danmark er det valgresultatet, der påkalder sig interesse; selve valgets afvikling skaber sjældent større problemer. Vi er vant til "frie og fair valg", selvom partierne f.eks. ikke har de samme finansieringskilder eller sponsormuligheder. Men mens man under valgkampen strides, nærer alle deltagende partier i Danmark en basal tillid til selve valgets afvikling.

Men valg er ikke kun en national begivenhed. Det internationale engagement i valg og folkeafstemninger har en lang historie.  FN's engagement i mange af de folkeafstemninger om uafhængighed, der fandt sted fra slutningen af 1950'erne, gjorde det vigtigt for FN-systemet at få at vide, om valgene havde været "frie og fair", så den internationale anerkendelse af de tidligere koloni- og formynderskabs områder som selvstændige stater også inddrog dette moment. En af de første gange, begrebet blev brugt, var ifølge de danske valgforskere Jørgen Elklit og Palle Svensson, ved uafhængighedsafstemningen i Togoland i 1956.


UN Photo/ Albert Gonzalez Farran
433853[1]Folkeafstemningen i Namibia i 1989 var en milepæl både i den langstrakte koloni-frigørelsesproces og som et integreret led i FN's fredsbevarende operation.
FN's overvågede valget i Nicaragua i 1990 efter anmodning fra landet selv med henblik på godkendelse af hele valgprocessen, og ikke kun selve valgdagen.

Siden 1989 har ikke kun FN, men også andre internationale organisationer været interesseret i at støtte afholdelsen af valg og folkeafstemninger. Mange valgobservatører er blevet sendt ud til et utal af - alle mulige og umulige - valg og folkeafstemninger for, at de kan danne sig en mening om, hvorvidt det går i den rigtige retning, og ved deres tilstedeværelse måske bidrage til en rimelig valgproces.

I 1995, da det danske Udenrigsministeriums Internationale Humanitære Beredskab, IHB, blev oprettet, handlede det om at opbygge demokratier rundt om i verden, især på Balkan med fokus på menneskerettigheder samt især organisering og afholdelse af valg. Mange er siden blevet sendt ud i verden for at sikre, at valg går ordentligt for sig. Danmark udsender årligt op imod 100 personer på valgobservationer organiseret af OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, eller - udenfor Europa - af EU.

IHB'erne gennemgår kurser i valgobservation, i konflikthåndtering, international retsorden, EU's krisestyring og støtteindsats i postkonflikt samfund. Krav om optagelse i IHB er to års arbejdserfaring fra et krigs- eller krise¬ramt land.

Siden 2001 har verden udviklet sig i retning af flere store kriser, og den danske udenrigspolitik er samtidig blevet mere aktivistisk med fokus på militær, sikkerhed og terror. Der er i dag stadig mere brug for at sende IHB'ere ud til humanitære kriser, borgerkrige eller længerevarende fredsmissioner. Men valgobservation er fortsat et vigtigt element i det danske IHB's arbejde.

Kronikken er også bragt i Kristeligt Dagblad torsdag den 15. september 2011